Vi har alle holdninger til, hvilken genre, der lyder bedst. Nogen nyder at udfordre sig selv og blive eksponeret for forskellige ting, mens andre foretrækker præcis det, de er vant til. På samme måde har vi det med pizzaer – og tro det eller ej, så er der en stor korrelation mellem din yndlingsgenre og din yndlingspizza.
Heavy metal:
Du kan ikke lide det med at eksperimentere. Du er mest til de gamle klassikere, og helt ærligt, det nyeste musik, du gider at lytte til er Volbeat, så hvorfor skulle du udfordre dig selv med alt muligt moderne rucola-pis? Nej du! Back to the basics med en god gammeldags pizza med pepperoni, og den slags nydes bedst med en alt for dyr stadion-fad.
Thrash:
COWABUNGA DUDE! Thrash, speed, pizza-metal, kært barn har mange navne. Selvfølgelig bliver der valgt en pizza med pep og dres’ skyllet ned med en ramme billige dåseøl.
Dødsmetal:
At kalde dig for en meatlover er vist en underdrivelse… Du skal have en pizza med omtrent samme mængde kød, som der sidder på Corpsegrinders hals. Så meget dødt dyr, at man tænker “er det overhovedet lovligt?” Nå men, pøj pøj med forstoppelsen.
Slam:
Slam er kødsovs, men er der overhovedet nogen, der spiser kødsovs på pizza som voksen? Og er der overhovedet nogen, der hører slam, som har rundet de 18? Kødsovs som topping er barnligt; slam som genre er næsten det samme. Måske er det netop derfor, så mange holder af begge. Der skal ikke gå kedelig voksensnak i den, og hvis du spiser op, er der regnbueis til dessert.
Black metal:
Efter en lang dag med kirkeafbrændinger og diverse blasfemiske aktiviteter, er det jo klart du har brug for at slappe lidt af – selv en af mørkets fyrster har brug for lidt selvforkælelse i ny og næ. Efter et langt, varmt karbad i din transsylvanske fæstning, står menuen på hvid pizza, med hvid gedeost, hvidløg, hvide kartoffelstykker, og et forfriskende glas hvidvin fra en skandinavisk producent!
Hardcore:
Pizzaen er margarita, idolet er Henry Rollins, og du vil gerne være den lean, mean, crowd killing machine, du var født til at blive. Derfor skal du ikke have noget fancy, bare ren ernæring, skyllet ned med et glas vand eller en proteinshake, inden du skal ned og dødløfte.
Power metal:
Du skærer pizzaen med dit heltesværd, og pizzabuddet er efterhånden godt og grundig træt af at gå op af alle trapperne i din drageborg for at levere din børnepizza med skinkestrimler. I kontrast til slam er power den lettilgængelige børnepizza, hvor alle kan være med, om du så er ny til genren eller har været med til alle Epic Fest-arrangementer.
Grind:
Du kan slet ikke nå at spise mere end ét pizza slice på den tid en gennemsnitlig grind-sang tager. Man kan heller ikke nå at skriv-
Crust:
Altså udover aspektet i at stereotype crustpunkere lidt er nogle bumsede typer, behøver vi så overhovedet at forklare den her?
Prog:
Vil du hellere tælle taktarter end at skubbe til folk i pitten? Stritter du med lillefingeren, når du løfter dit pizzaslice? Drikker du principfast kun Grand Cru fra Bourgogne? Så er du nok også typen, der spiser den klassiske progpizza. Ikke alt det snask, der hedder “pepperoni” eller “dressing”. Her er standarden sat ulækkert højt, og det er altså kaviar, trøffel, østers og andre unødvendige ting, der puttes på.
Ska:
Vi har alle den ven, som altid er vildt grineren at hænge ud med – en rigtig humørbombe – men man kan heller ikke heeeelt tage ham seriøst, når han står der med sit grimme slips og chainwallet. Come on dude, lad være med at bestille en pizza med banan og nutella, du er en voksen mand.
Stoner:
Uanset om du er til Kyuss og topskud eller Sleep og tung rockerhash, så er en ting helt sikker. Det bliver den helt store menu med to pizzaer, pomfritter, salatmayo, sodavand, og pomfritter på pizzaen. Hov vent, hvad var det nu pizzeriaets telefonnummer var? Alle hiphop-cigaretterne har sendt dig ud i et timer langt tankespin og nu har pizzeriaet lukket. ØV!
Sludge:
Hvad er bedre end én pizza? Tre pizzaer! Når yndlingsbandet er Crowbar, er der ingen tvivl om at kvantitet står over alt, når det gælder både mad og riffs. Det kan altså være dyrt når man skal op på en sund kampvægt, derfor er 3-pak med frysepizza det økonomisk ansvarlige valg.
Goregrind:
På samme måde som du prædiker, at denne musikgenre faktisk er helt vildt god og sjov, selvom det er en nederen oplevelse, gør du det samme, når dig og vennerne skal bestille pizza. Du insisterer på, at der skal bestilles en ubehageligt stærk pizza med chili og hvidløg. Og når den så endelig er kommet, er du den eneste, der spiser den, mens du med tårer i øjnene insisterer på, at det “faktisk smager rigtigt godt.”
Pop-punk:
Pop-punk og hawaiipizza: to ting du kan lide, og ikke tør at stå ved, af frygt for den blodtørstige horde af elitære musik- og madkritikere. Men bare rolig, sæt noget Blink-182 på og tag dig et slice, vi dømmer ikke – du kan jo ikke gøre for, at din smag ikke har udviklet sig siden 7. klasse.
Doom:
Med deep pan-pizzaen har vi at gøre med en seriøst tung fætter. Hvis en pizza ikke sætter dig 3.000 kalorier tilbage, er det så overhovedet en pizza? Toppings er underordnede, så længe måltidet mætter. Og hvis der er noget, som doom er, så er det mættende!
Drone:
Nogle gange behøver tingene ikke at gå så stærkt. Faktisk må de gerne gå så langsomt, at man kan se osten smelte i realtid. Drone er musik for dem, der ikke har travlt med noget som helst. Det er faktisk allerbedst, hvis det går i sneglefart – så kan alle være med. Tålmodighed belønnes. Eventuelt med en pizzasnegl.
Folk-metal:
For det at blande folkelementer og metal, og den hjemmelavede pizza over bål, du lavede til spejder gør det samme udsagn sig gældende: Der kommer ikke noget godt ud af det, men det er sgu da meget hyggeligt.
Punk:
Du kommer ofte i Ungeren, klimadebatten er dagens agenda og politisk korrekthed er vigtigere end smag. Når kødproducenter smadrer vores klima, er det eneste rigtige valg selvfølgelig en vegansk pizza i en biologisk nedbrydelig papæske fra dit lokale LGBTQ+-venlige pizzeria, der også sælger økologiske Hancock-pilsnere.
Nu-metal:
Salatpizzaen er en sikker vinder. Her kombineres noget friskt og noget tungt, og dens fans er ikke bange for at vise deres kærlighed. Salatpizzaen har nemlig aldrig bare været en fase. Det er en livsstil, MOR!
Mathcore:
Mathcore er en pizza spist med bestik, men hvorfor insisterer nogen mennesker på at gøre tingene så unødvendigt kompliceret som muligt? SKORPEN ER JO NATURENS BESTIK FOR HELVEDE!
Grunge:
Pengene er blevet brugt på heroin, og der er ikke plads til “et rigtigt arbejde” i din kunstneriske vision. Derfor må man være kreativ og snuppe folks halvspiste rester, inden tjeneren når at rydde af bordene. Post-grunge er det samme, dog gravet op fra skraldespanden på et betydeligt ringere pizzeria.
Atmosfærisk black metal:
Du ser indad. Rigtig meget indad. Nogle gange er det hele så overvældende, at du får lyst til at krølle dig sammen og aldrig have noget med omverdenen at gøre igen. Der findes faktisk en pizza, der er præcis som dig. Det er en calzone. Og ligesom dig selv, ville folk også bedre kunne lide dig, hvis de bare kunne se, hvad der var indeni.
