Salver – et af undertegnedes yndlingsbands – er næsten klar med en ny plade, men forud for det, har vi fået lov til at bringe premieren på ‘allerindest’. Det bliver sidste sang inden pladen er ude, og den giver en god forsmag på den særlige kombination af vrede, afmagt og altomsluttende støj, som vi havde håbet bandet ville levere på.
Forsanger Aske Severin Frederiksen fortæller:
– ‘allerinderst’ er en meditation på narcissisme i familieforhold og hvordan det kan fucke en helt op. Teksten skifter lidt kaotisk POV fra narcissisten og den person eller det barn som er udsat for dennes handlinger. Især med fokus på, at verden vil ha’ en til at elske mere end sig selv, men det kan måske være svært, hvis man ikke kender andet end det.
Salver – ‘salver dig’ udkommer på Pavilion Music 7. november.




